Viser opslag med etiketten Liva. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Liva. Vis alle opslag

lørdag den 17. marts 2012

1 års fødselsdagsbarn

I dag fyldte Liva 1 år og det skulle selvfølgelig fejres, så Liva havde inviteret til fin fødselsdagsfest :)

Liva fik en masse dejlige gaver og vi andre hyggede os med boller, lagkage og lækre minimuffins.

Lidt fjollet måske at hunden holder fødselsdagsfest, men dejligt med en anledning til at invitere nogle af de dejlige mennesker vi kender.



onsdag den 7. marts 2012

Ja så gjorde vi det sgu (undskyld jeg bander)....

Som skrevet i går havde vi været til foredrag omkring det at fodre med råt kød og rå ben til vores hund Liva - jeg har længe gået med tanken om det, men jeg er sådan en som altid skal tænke meget over sådan nogle ting inden beslutningen bliver taget, men heldigvis så er Thomas helt anderledes for han ringede til vores hundetræner og vupti lavede han en tid om at komme og få startet op på BARF (som det hedder at fodre med råt).

Da vi kørte hjem efter at have fået en foderplan og købt nyt spændende hundemad og hørfrøolie, urter osv. følte vi os som verdens bedste hundeforældre, men og der er jo altid et men for inden man kan gå over på råfodring skal tørfoderet lige helt ud af kroppen - så skræk skræk for vores madglade labrador hun ville ikke få aftensmad og ej heller morgenmad her i dag - py ha så føler vi os lige pludselig ikke som verdens bedste hundeforældre :-(

Men jeg er nu helt sikker på at i aften når hun får lov til at få mad igen så bliver hun den lykkeligste hund i hele verden - det bliver også lidt anderledes for hun har været vant til at få mad 2 gange om dagen, men med råfodring skal hun kun have mad en gang om dagen - men mon ikke det kommer til at gå, de kloge siger ihvertfald at mæthedsfornemmelsen skulle holde meget længere ved råfodring end med tørkost, men det er jo en labrador og endda en meget meget madglad en af slagsen vi har ;-)

tirsdag den 6. marts 2012

Foredrag om råfodring af hunde

Jeg har længe gået med tanken om at vi skulle fodre med BARF til Liva - for de af jer der ikke ved hvad BARF er, så kan jeg fortælle at man fodrer med råt kød og ben.

Der hvor vi går til hundetræning var der et foredrag omkring dette i går aftes, py ha det var godt nok lidt hårdt da det først sluttede da kl. var over 22 og jeg skal helst ligge i min seng omkring kl. 22 da væggeuret ringer kl. 5.30, men heldigvis er det ikke hver dag man er ude at føjte.

Nå men foredraget var meget spændende og vi har besluttet os at gå videre omkring det med at råfodre, så nu skal vi til at finde ud af om det kan hænge sammen økonomisk for vi ved godt det bliver lidt dyrere end det er nu, men spørgsmålet er hvor meget - og så skal vi også være sikker på vi har nok fryseplads til alt det kød vi skal have opbevaret.

Men det må alt andet være mere lækkert for en hund at få lov til at spise forskelligt råt kød og ben istedet for altid at få noget kedeligt tørfoder som jo altid er det samme - det håber vi også Liva vil sætte pris på.

Her putter Liva med sin "lille" elefant


torsdag den 8. december 2011

Liva har fanget en mus


Uhhhh Liva har fanget en mus (ja 2 endda)
Hun hygger sig rigtig - stakkels mus
Py ha, det er heldigvis bare en "bamse" mus fra Ikea ;-)


tirsdag den 6. december 2011

Liva

Jeg vil da lige putte lidt billeder på af vores skønne hundehvalp Liva, hun er nu 8½ måned og mere fræk end nogensinde - men dejlig det er hun






Her er jeg lige i hundebaren i Fårup Sommerland ;-)




mandag den 16. maj 2011

Velkommen til Liva

Ja der gik så ikke så længe fra vores gamle Cille døde til vi fik et nyt medlem af familien, hun hedder Liva og er en 8 uger gammel gul labrador.

Så vi har fået nok at se til, py ha hvor skal man bare have et øje på hende hele tiden, bare man kigger væk et øjeblik så laver hun ballade, men sød og dejlig det er hun nu.

Er jeg ikke fin?

Man er jo også nødt til at få sin skønhedssøvn
(py ha så er der lidt fred i huset)