mandag den 18. marts 2013

Maileg lagersalg

I fredags var jeg til lagersalg hos Maileg - ihhh hvor jeg glædede mig, vi pakkede bilen med hund og madpakker og drog mod Herning, heldigvis havde vi fået billigbilletter til Mols-Linien så det blev ikke så dyrt og heller ikke til så mange kilometer som hvis vi skulle over broen.

Vi var de første der nåede frem så vi havde luret lidt ind ad vinduerne for at se om der var noget vi skulle være hurtige med at få fat i, Thomas havde forelsket sig i en af de skønne fødselsdagsklovne, så det var hans mission at få fat i sådan en, for dem var der kun 3 af.

Da døren laaaang om længe blev åbnet og vi kunne komme ind skyndte vi os, at få fat i de ting vi havde udset os og som der var få ting af, jeg fandt en masse andre dejlige ting og brugte også alt for mange penge, men når man tager turen helt fra Fredensborg så nytter det jo heller ikke kun at købe for 500 kr., vel? :-)

Efter besøg hos Maileg kørte vi til Aarhus og havde nogle dejlige timer der, det var dejligt vejr, men koldt - uhhhhh.

Her kan I se lidt af hvad jeg fik købt mig:

Ham her den skønne fødselsdagsklovn skulle da med os hjem, er han ikke skøn?
 
Det blev også til denne skønne adventskalendernisse som jeg havde ønsket mig længe men synes
var for dyr, også en fin gås blev det til

Lidt forskellige julenisser, julemus osv. blev det også til



Lidt skønne påskesager

Ja og selvfølgelig har jeg også fået købt mig et mindre udvalg af de skønne kaniner og den lille lyseblå dukkevogn kunne jeg da slet ikke stå for





 
Ha' en skøn dag.