mandag den 26. marts 2012

Konkurrence fra LLL og Co.

Vil du med på Danmarks største Livstilsmesse som afholdes på Ledreborg Slot fra 25. til 28. maj - det er den smukkeste livsstilsmesse hvor man kan få mange timer til at gå.

Var det noget for dig kan du deltage i LLL & Co.'s konkurrence om at vinde billetter her:

Jubiiii jeg vandt

Jubiiiii jeg vandt tavlelak i fuchia og kridt i en fin give away fra MilleVanille - ihhh hvor heldig kan man være ;-)

onsdag den 21. marts 2012

Vores nye stol

Vi arvede nogle stole fra Thomas' søster som var blevet godt slidte og kedelige i betrækket - og træsorten var heller ikke lige mig, ihvertfald ikke til vores hjem.

Vi har kun plads til den ene af dem i vores stue og for at få den til at passe ind med vores andre ting så har vi malet den ene af stolene helt hvid og så givet den et fint hørbetræk og sat et fint bånd på hele vejen rundt - vi er selv rigtig godt tilfredse med resultatet.

Puden har jeg for flere år siden købt af en af jer søde bloggere, den er jeg rigtig glad for og synes den passer fint til stolen :-)


lørdag den 17. marts 2012

1 års fødselsdagsbarn

I dag fyldte Liva 1 år og det skulle selvfølgelig fejres, så Liva havde inviteret til fin fødselsdagsfest :)

Liva fik en masse dejlige gaver og vi andre hyggede os med boller, lagkage og lækre minimuffins.

Lidt fjollet måske at hunden holder fødselsdagsfest, men dejligt med en anledning til at invitere nogle af de dejlige mennesker vi kender.



onsdag den 14. marts 2012

Købt lidt forskellige hyggelige ting

Vi var en tur i Hillerød og måtte lige en tur ind i Søstrene Grenes, her fandt jeg lidt gode sager. Bl.a. fik jeg købt en pose Hama-perler så næste gang niecen kommer på besøg skal vi vist lave sådan et armbånd som Susi skrev om her det tror jeg hun vil synes er sjovt, hun elsker at være kreativ.

Her kan du se hvad jeg købte af fine ting og sager:






søndag den 11. marts 2012

Ja så har man set det med

Ja så har man set det med, da vi var ude at gå søndagstur tidligere i dag så vi det her skilt - kondiløb forbudt, sådan et har jeg nu aldrig set ;)

Skønt forår

Vi er lige nu ude at gå en skøn forårstur ved Farum sø - hvor er det bare dejligt og vi nyder det i fulde drag

onsdag den 7. marts 2012

Ja så gjorde vi det sgu (undskyld jeg bander)....

Som skrevet i går havde vi været til foredrag omkring det at fodre med råt kød og rå ben til vores hund Liva - jeg har længe gået med tanken om det, men jeg er sådan en som altid skal tænke meget over sådan nogle ting inden beslutningen bliver taget, men heldigvis så er Thomas helt anderledes for han ringede til vores hundetræner og vupti lavede han en tid om at komme og få startet op på BARF (som det hedder at fodre med råt).

Da vi kørte hjem efter at have fået en foderplan og købt nyt spændende hundemad og hørfrøolie, urter osv. følte vi os som verdens bedste hundeforældre, men og der er jo altid et men for inden man kan gå over på råfodring skal tørfoderet lige helt ud af kroppen - så skræk skræk for vores madglade labrador hun ville ikke få aftensmad og ej heller morgenmad her i dag - py ha så føler vi os lige pludselig ikke som verdens bedste hundeforældre :-(

Men jeg er nu helt sikker på at i aften når hun får lov til at få mad igen så bliver hun den lykkeligste hund i hele verden - det bliver også lidt anderledes for hun har været vant til at få mad 2 gange om dagen, men med råfodring skal hun kun have mad en gang om dagen - men mon ikke det kommer til at gå, de kloge siger ihvertfald at mæthedsfornemmelsen skulle holde meget længere ved råfodring end med tørkost, men det er jo en labrador og endda en meget meget madglad en af slagsen vi har ;-)

tirsdag den 6. marts 2012

Foredrag om råfodring af hunde

Jeg har længe gået med tanken om at vi skulle fodre med BARF til Liva - for de af jer der ikke ved hvad BARF er, så kan jeg fortælle at man fodrer med råt kød og ben.

Der hvor vi går til hundetræning var der et foredrag omkring dette i går aftes, py ha det var godt nok lidt hårdt da det først sluttede da kl. var over 22 og jeg skal helst ligge i min seng omkring kl. 22 da væggeuret ringer kl. 5.30, men heldigvis er det ikke hver dag man er ude at føjte.

Nå men foredraget var meget spændende og vi har besluttet os at gå videre omkring det med at råfodre, så nu skal vi til at finde ud af om det kan hænge sammen økonomisk for vi ved godt det bliver lidt dyrere end det er nu, men spørgsmålet er hvor meget - og så skal vi også være sikker på vi har nok fryseplads til alt det kød vi skal have opbevaret.

Men det må alt andet være mere lækkert for en hund at få lov til at spise forskelligt råt kød og ben istedet for altid at få noget kedeligt tørfoder som jo altid er det samme - det håber vi også Liva vil sætte pris på.

Her putter Liva med sin "lille" elefant


mandag den 5. marts 2012

Så skulle jeg også prøve det

Jeg har et fint værelse hvor jeg har mine symaskiner og alt mit sygrej, værelset deler jeg med niecen når hun er på besøg hos os, så det er et moster/niece værelse - jeg har bare haft lidt svært i den seneste tid ved at sætte mig op for mig selv i værelset og være kreativ.

Thomas havde lige pudset vinduer nedenunder så lyset strømmede ind i det lille hus, så jeg tog en hurtig beslutning og slæbte min symaskine ned og stillede den på spisebordet i køkkenet. Det var rigtig dejligt at sidde der med nypudsede vinder og være kreativ og samtidig kunne være sammen med familien ;-)

Jeg fik lavet min første vimpel - og hvorfor pokker har jeg ikke fået lavet sådan en for læææænge siden, for den blev rigtig sød og fin i dejlige forårsfarver: