lørdag den 24. december 2011

fredag den 23. december 2011

Hyggelige dage med Celine

Vi har de sidste dage haft nogle hyggelige dage med vores niece som har været på besøg.

Når hun nu alligevel var her, så kunne hun jo lige så godt blive brugt til noget fornuftigt ;-) så hun blev sat til at lave "bordkort" til juleaften, det er ikke nogle helt almindelige bordkort, men lys hvor Celine har sat fine julemotiver fra servietter på og så er der også sat navn på, så hver gæst får et lys som de kan tage med hjem.




fredag den 16. december 2011

Så er det snart weekend - skøøøønt

Jubiii nu er det snart weekend, det bliver dejligt, det har været en travl uge på jobbet.

I dag skal jeg til frisøren (det trænger jeg helt vildt til) og så skal vi nok ud at få købt vores juletræ, vi har ventet lidt med det i år da det er os der skal holde juleaften, så der må det jo gerne stå pænt og friskt - og så har vi jo også frække Liva som vi er lidt nervøse for om hun vil kunne lade være med at finde juletræet alt for spændende. Men det kan jo også være vi slet ikke behøver være urolige og hun opfører sig som en rigtig sød lille engle-hund, selvom det jo ville ligne hende dårligt, for hende er der godt nok krudt i måsen på ;-) men det skal der vel også være når man er en hvalp på 9 måneder ;-)

I morgen starter dagen med at vi tager i legestue med Liva, der hvor vi går til hundetræning har de legestue om lørdagen, så er der nok en 15-20 hunde som kan lege sammen i en indhegning så de ikke kan stikke af - åhhh hvor de nyder det og så bliver de så dejligt trætte bagefter.

Senere skal vi så holde julefrokost med nogle dejlige venner, det skal nok blive hyggeligt.

tirsdag den 13. december 2011

Blogge med min mobil

Det her er mit første forsøg med at blogge fra min mobil - spændende om det går godt

torsdag den 8. december 2011

Liva har fanget en mus


Uhhhh Liva har fanget en mus (ja 2 endda)
Hun hygger sig rigtig - stakkels mus
Py ha, det er heldigvis bare en "bamse" mus fra Ikea ;-)


tirsdag den 6. december 2011

Liva

Jeg vil da lige putte lidt billeder på af vores skønne hundehvalp Liva, hun er nu 8½ måned og mere fræk end nogensinde - men dejlig det er hun






Her er jeg lige i hundebaren i Fårup Sommerland ;-)




mandag den 5. december 2011

Thomas har allerede fået sin julegave

Sidste søndag var vi en tur i Gilleleje og var en tur inde i Frk. Mage, dejlig butik - de havde den skønneste reol som ville passe perfekt til de små figurer som Thomas samler på (det er vist nok en reol til cd'ere), men reolen kostede 1.300 (tror jeg det var), så det var alt for dyrt for os (specielt her når det jo snart er jul).

Men vi kørte videre og var en tur i Hornbæk og der så vi at IndoorOutdoor havde ophørsudsalg (øv øv, den butik har jeg altid været glad for). Der var ikke så meget tilbage, men til vores overraskelse var den reol vi så i Gilleleje der, så jeg sagde til Thomas at han jo kunne få sin julegave nu og det ville han meget gerne, han fik så pruttet prisen lidt ned og han fik reolen til 600 kr.

Er den ikke fin? passer bare perfekt til alle småfigurene og et par hoptimister er også hoppet der op;-)

torsdag den 1. december 2011

Pakkekalender

Sidste år blev jeg helt vildt overrasket og meget glad, for der havde min ene lillesøster lavet en pakkekalender til mig og min anden lillesøster - det var bare super hyggeligt at åbne en lille gave hver dag i december, så i år har vi aftalt at det skulle være en tradition for os 3 søster, så i år har min lillesøster Catherina lavet min pakkekalender (det var hende der startede på denne dejlige tradition sidste år) og jeg har så købt gaver til min anden lillesøster Lonny - så bytter vi rundt til næste år, er det ikke bare en hyggelig juletradition?

Ihhh hvor er det hyggeligt med alle de mange gaver

onsdag den 30. november 2011

Julehygge i Fredensborg

Ja så er julen også kommet til Fredensborg, her er lidt stemningsbilleder:





mandag den 28. november 2011

Så er jeg tilbage på bloggen igen ;-)

Jeg har været væk fra bloggen lidt for længe nu, men nu vil jeg altså til at passe den igen.

tirsdag den 24. maj 2011

Boligreportage - Hendes Verden

I sidste uge havde jeg besøg af en journalist og en fotograf som lavede en boligreportage fra vores hjem, det var en sjov oplevelse.

Jeg har i dag fået en mail om at artiklen allerede er blevet solgt til Hendes Verden, så det bliver sjovt at se hvordan det bliver.

Her er nogle af de billeder der blev taget:






mandag den 16. maj 2011

Velkommen til Liva

Ja der gik så ikke så længe fra vores gamle Cille døde til vi fik et nyt medlem af familien, hun hedder Liva og er en 8 uger gammel gul labrador.

Så vi har fået nok at se til, py ha hvor skal man bare have et øje på hende hele tiden, bare man kigger væk et øjeblik så laver hun ballade, men sød og dejlig det er hun nu.

Er jeg ikke fin?

Man er jo også nødt til at få sin skønhedssøvn
(py ha så er der lidt fred i huset)

mandag den 9. maj 2011

Farvel til vores dejlige Cille

Øv øv i torsdags skete det så, vi var nødt til at sige farvel til vores gamle hund Cille, hun nåede lige at blive 13 år og hun havde et langt og godt liv sammen med os.

Men nej hvor er det bare en svær tid for os efterfølgende, der er bare så tomt der hjemme.

Jeg savner hende bare så forfærdeligt meget.

Dejlige Cille

mandag den 2. maj 2011

Så skal jeg til Ledreborg - jubiiii

Ihhh hvor er jeg bare heldig, jeg har vundet en fribillet til Ledreborg Livsstil fra LLL & Co, jeg elsker bare at besøge Ledreborg Livsstil så jeg glæder mig meget og også til at se hvor fin en stand Lisbet har fået ;-)

Nu når jeg er så heldig for tiden så kunne det da være jeg skulle se at få købt mig en lotto-kupon ;-)

livsstilsdage

fredag den 29. april 2011

Se min fine parasol jeg vandt

Jeg var så heldig at jeg vandt en Give Away fra By Fogt, er det ikke bare en fin parasol? Jeg er bare så glad for den og er sikker på den vil pynte meget fint i min lille have, der går dog lige et par dage for vi er ved at få nyt gulv i vores badeværelse så hele haven er fyldt op med en toilet/badevogn ;-(

Det her er min fine parasol fra Drømmeliv:

onsdag den 27. april 2011

Velkommen til Fredensborg

Vi har lige været oppe ved Fredensborg Slot og sige velkommen til Fredensborg til Dronningen og Prinsegemalen, det var bare super smukt med alle dem der var mødt op med fakler - smukt, smukt, smukt (jeg fik lidt kuldegysninger)

Billede fra et tidligere fakkeltog. Foto: Peter Dahlerup

tirsdag den 12. april 2011

Skøn forårsdag

Mens jeg sidder og kigger ud af vinduet og det bare regner og regner, tænker jeg på i søndags hvor det bare var en helt fantastisk dejlig forårsdag.

Vi havde besøg af Celine i weekenden, det er altid dejligt.

Hun legede sammen med Caroline hele dagen og de skøre tøser havde fundet nogle mariehøns og ifølge dem var den ene af mariehønsene gravid, pigerne var parate hvis den vordende mor skulle få brug for hjælp


"Vagthunden" Cille passede godt på tøserne (dem der kender Cille ved vist godt at der ikke er meget vagthund over hende)


Er der noget dejligere end dannebrog og en dejlig blå himmel?

tirsdag den 29. marts 2011

Hvor er det bare dejligt at ha' en lille have

Nej hvor vi bare nyder at vi har fået en lille have, det er helt fantastisk at kunne sidde lidt i solen når man kommer hjem fra arbejde

torsdag den 24. marts 2011

Dejlig weekend

Vi havde en rigtig dejlig weekend, den startede om fredagen med at jeg skulle være på arbejde næsten 3 timer længere end normalt fordi en kær kollega havde 25 års jubilæum, det er umiddelbart ikke særlig positivt at skulle være på arbejde så længe og slet ikke en fredag ;-) men det var hyggeligt nok.

Jeg blev hentet fra arbejde af min kære mand og så kørte vi til Hvidovre hvor vi skulle hente vore niece fra Cirkus, da hun skulle hjem til os i weekenden. På hjemvejen samlede vi lige min svigerinde op, hun havde lavet flæskesteg med alt tilbehøret og pakket picnic-kurven så hjemad til Fredensborg det gik, så fik vi lige varmet det op der skulle varmes og så hyggede vi med dejlig flæskesteg og X-Faxtor - det var bare skøøøønt.

Om lørdagen havde vi besøg af nogle af vores søde naboer, de har 2 piger den ene på alder med Celine og de leger bare helt fantastisk godt sammen, det var en superhyggelig dag og aften.

Søndag sov Celine rigtig længe, men da det bankede på døren og Caroline spurgte om Celine kom ud at lege så fik pigebarnet lige pludselig rigtig travlt med at komme i tøjet - dejligt at se hvor godt de leger sammen (og hvor kan jeg bare genkende meget fra da jeg selv var pige, den måde sådan nogle piger kan fnise og køre hinanden op på og slet ikke kan stoppe med at grine igen - men hyggeligt er det).

Carolines lillesøster Katrine kom hen til mig da jeg sad ude i haven og hun havde sit memory spil med, så hun bankede mig stort 2 gange, den bedste kommentar var da hun sagde til mig at jeg jo skulle huske hvor de forskellige brikker lå, hmmmmm - men heldigvis fik jeg at vide at hun også plejede at banke sin mor og far, det trøstede lidt.

Senere var vi til te og kage henne hos naborerne og pludselig foreslog de om ikke vi skulle tænde op i deres bålsted og lave snobrød og pølser, det var bare så hyggeligt og nej hvor smagte det bare fantastisk, uhmmmmm.

Det var en dejlig weekend.

Boligreportage

For en lille uges tid siden skete der noget lidt sjovt, for en 3 års tid siden var der en boligreportage i Hendes Verden med vores bolig fra da vi boede på Nørrebro.

Jeg fik en mail fra journalisten der havde været på besøg hos os hvor hun skrev, at hun kunne se at vi var flyttet og nu boede i Fredensborg, så hun ville høre om ikke der skulle laves en boligreportage derfra - det syntes jeg da kunne være sjovt, så hun bad mig sende en mail med nogle billeder så hun kunne se om det var noget der kunne være aktuelt - og ret hurtigt efter svarede hun at hende og fotografen meget gerne ville komme forbi og lave endnu en boligreportage - det bliver sjot.

Her kan I se hvordan vi bor: