mandag den 18. marts 2013

Maileg lagersalg

I fredags var jeg til lagersalg hos Maileg - ihhh hvor jeg glædede mig, vi pakkede bilen med hund og madpakker og drog mod Herning, heldigvis havde vi fået billigbilletter til Mols-Linien så det blev ikke så dyrt og heller ikke til så mange kilometer som hvis vi skulle over broen.

Vi var de første der nåede frem så vi havde luret lidt ind ad vinduerne for at se om der var noget vi skulle være hurtige med at få fat i, Thomas havde forelsket sig i en af de skønne fødselsdagsklovne, så det var hans mission at få fat i sådan en, for dem var der kun 3 af.

Da døren laaaang om længe blev åbnet og vi kunne komme ind skyndte vi os, at få fat i de ting vi havde udset os og som der var få ting af, jeg fandt en masse andre dejlige ting og brugte også alt for mange penge, men når man tager turen helt fra Fredensborg så nytter det jo heller ikke kun at købe for 500 kr., vel? :-)

Efter besøg hos Maileg kørte vi til Aarhus og havde nogle dejlige timer der, det var dejligt vejr, men koldt - uhhhhh.

Her kan I se lidt af hvad jeg fik købt mig:

Ham her den skønne fødselsdagsklovn skulle da med os hjem, er han ikke skøn?
 
Det blev også til denne skønne adventskalendernisse som jeg havde ønsket mig længe men synes
var for dyr, også en fin gås blev det til

Lidt forskellige julenisser, julemus osv. blev det også til



Lidt skønne påskesager

Ja og selvfølgelig har jeg også fået købt mig et mindre udvalg af de skønne kaniner og den lille lyseblå dukkevogn kunne jeg da slet ikke stå for





 
Ha' en skøn dag.

torsdag den 24. januar 2013

Hyggehund

Ja man forstår så sandelig at gøre sig det behageligt - hopper op i sofaen, ja det må hun altså gerne hos os :-) og så vælter man ryghynden ned og så ligger man bare så dejligt og behageligt.




onsdag den 16. januar 2013

Plask, plask, plask

I går var vi i hundesvømmehal med Liva, det var så sjovt og ihhhh hvor Liva hun elskede det, det var anden gang vi var der og lige så snart vi kom ind i svømmehallen begyndte hun at hyle og pive fordi hun bare ville i vandet med et samme, men der var altså en anden hund som var igang så hun måtte jo pænt vente til det blev hendes tur, selvom det var meget svært :-)

Det er ihvertfald ikke sidste gang vi er i svømmehal med Liva for det var endnu en gang en kæmpe succes, lige i starten når de skal ud i bassinet er det lidt svær for dem at finde ud af det for lige pludselig er der jo ikke nogen bund at gå på og de må svømme selv - men da Liva lige havde vænnet sig til det så sprang hun ud i vandet - og hun sprang faktisk ret langt ud, det var så sjovt at se på.

Hundene har redningsvæste på til at starte med, men Liva fik hurtigt taget sin af og havde overhovedet ingen problemer med at svømme uden.

Jeg har taget lidt billeder, det er desværre ikke allesammen der er blevet lige gode og desværre også lidt langt fra.







tirsdag den 15. januar 2013

Kan næsten ikke tro det er sandt

Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet om hvordan det går med mit projekt om at få tabt mig og det er heldigvis ikke fordi det ikke går så godt længere for det gør det, det går faktisk over alt forventning.

Jeg var selvfølgelig meget spændt på hvordan julen ville gå, men fra jeg gik på juleferie til den første vejedag havde jeg tabt mig 400 gram, det kan jeg vist kun være godt tilfreds med, i starten af juleferien gik det nemlig fint nok med ikke at gå amok i søde sager, men må nok indrømme at det ikke gik helt så nemt da jeg kom længere hen på ferien, men resultatet var jo fint nok må man sige. Jeg kan bare se hvor nemt det er for mig at risikere at falde i - øv øv.

Nå men i går var så nr. 2 vejedag efter juleferien og jeg kunne næsten ikke tro det var sandt men jeg havde tabt mig 1,8 kg - og det er på kun én uge - jubiiiiiiii.

Så nu har jeg tabt mig 14,2 kg siden jeg startede i starten af september, det er jeg rigtig godt tilfreds selvom jeg stadig har lang vej endnu, men da jeg startede efter juleferien købte jeg mig et 3 måneders kort til WeightWatchers for når jeg har betalt en formue for det så risikerer man ikke så nemt det der med at springe over for nu har jeg jo betalt og så er det da godt nok ærgeligt at skulle hen og blive vejet og så have taget på - men heldigvis har der ikke været én eneste gang siden jeg startede i september at jeg har taget på, nogle af gangene har jeg ikke tabt mig helt så meget, men jeg har tabt mig hver gang.

Så jeg er stadig ved godt mod og er sikker på jeg nok skal nå mit mål.